Todd Selby har med sin blog The Selby, opnået status som cyberspaces ukronede konge af interiørfotografiet. Han har været tæt på modens mastodonter, når han har dokumenteret privaten hos Karl Lagerfeld og Christian Louboutin, og fungeret som kampagnefotograf for Louis Vuitton, men i løbet af det seneste år har fotobloggeren kastet sin kærlighed på restaurationsbranchen.
LÆS MERE Selby leger med Louis Vuitton
Siden 2011 har Selby leveret billedserier til den amerikanske avis New York Times’ livsstils- og modetillæg, T Magazine, som bidragende redaktør og i slutningen af november besøgte han den danske Michelin-restaurant Noma for selv samme avis.
LÆS MERE New York Times kinddanser med interiørbloggen Selby
På Noma har han i vanlig stil taget billeder af restaurantens enkle indretning, den fantastisk mad og ikke mindst de mennesker, der laver og serverer den. Besøget i den danske hovedstad har dog vist sig ikke at være en engangsaffære, da han netop har besøgt Kødbyens Fiskebar, der sidste år for andet år i træk blev belønnet med Michelin guidens Bib Gourmand. Vi glæder os til flere appetitlige billeder fra vores gastronomiske breddegrader!
Underholdning
Underholdning
Underholdning
Skriv Kommentar