Der er frimærker, runway og afterparty på hjernen hos grundlæggeren og designeren bag det fremadstormende danske mærke Soulland. Silas Adler har tidligere deltaget i både den københavnske og parisiske modeuge, og denne sæson afholdes showet torsdag aften under Copenhagen Fashion Week. Samme dag løfter det unge designtalent sløret for et fornemt samarbejde med Post Danmark, hvor han har fået til opgave at designe et af Danmarkshistoriens første mode-frimærker.
Hvordan forbereder du dig til modeugen?
Jeg prøver at slappe af så meget så muligt. Nu har jeg kørt en del modeuger igennem, så der er mange ting, der kører på autopilot. Jeg ser også en del skateboardvideoer på YouTube - det er dejligt afvekslende fra alle de mails, der tikker ind.
LÆS OGSÅ CPH Fashion Week: Varm op med modeugens højrehånd
Hvad skal du lave under modeugen?
Vi har en masse aktiviteter med Soulland og vores butik, U.S. Import, og så har vi lavet et frimærke i samarbejde med Post Danmark, som også blive offentliggjort under modeugen. Jeg skal selvfølgelig være med til vores show og til alle forberedelserne, og så skal jeg være med til den officielle lancering af vores frimærke på Københavns Rådhus. Herudover står den på receptioner, middage og messen.
Hvad glæder du dig mest til?
Jeg glæder mig mest til vores show. Det er en fed location, og der er god stemning omkring det so far. Jeg kan godt lide at lave show om sommeren, da det er easy og hyggeligt i forhold til om vinteren, hvor det er koldt og tungt. Og så har vi fået Renaissance Man til at lave original musik til os i år. Det er jeg også meget glad for!
Hvad glæder du dig mindst til?
Hangovers om søndagen. Der er man tømt for energi.
LÆS OGSÅ CPH Fashion Week: Varm op med trendbossen
Hvilken fest skal du ikke misse?
Det må være vores afterparty på natklubben Simons. Dj-lineuppet taler for sig selv: Style of Eye, Teki Latex, dj Typhoon, Sunny Beach og to søde djs ved navn Anders og Maria, som normalt hedder noget andet, når de spiller musik. Jeg håber selvfølgelig, det bliver sammen med alle mine og Soullands venner.
Hvor kan vi fange dig spise natmad under modeugen?
I mit køkken på Amager.
Og hvad har du på?
Jeg har en hvid skjorte på.
Hvilken designer skal vi især holde øje med?
Uden tvivl mærket R/H fra Finland. De er the new cool shit!
Hvis den Københavnske modeuge var et dyr, hvilket ville det være?
Det ville nok ikke være et dyr, men en lille nordisk zoo med køer, høns, hunde, katte, en hel del grise og en vandrende pind.
Underholdning
Underholdning
Underholdning
Skriv Kommentar