Der er rift om modellen Kristen McMenamy. I 1990erne var hun ikonisk topmodel og rockede blandt andet grungelooket med kort sort hår og blege bryn. Den nu 46-årige skønhed vækker stadig masser af hype. Hun gik Calvin Kleins Fall 2010 show, og denne måned poserer hun med hoftelang, perlegrå manke på både Dazed and Confuseds cover og i Vogue. At beholde de grå hår giver opmærksomhed i en ungdomsfikseret branche. McMenamy besluttede at indstille hårfarvningen for seks år siden. “You’ve got to keep moving forward,” fortæller hun Vogue. “You can get older and still be rock-’n’-roll. I thought all that gray hair would make a beautiful picture.” Helt au naturel er hun dog ikke, for hun får ifølge Vogue lysnet en tyk, sort stribe, så den matcher resten af manken.
Underholdning
Underholdning
Underholdning
Skriv Kommentar