Århusianerne blev forkælet i stor stil, da Marc by Marc Jacobs midt på ugen åbnede døren til deres nye butik ved Volden 9 i Århus. Boblevand, slikkepinde, popcorn og alskens slik lokkede de fremmødte, der samtidigt kunne nyde det store udvalg af både tøj, sko, parfumer og sjove accessories fra den amerikanske designer. De yndige lokaler i det idylliske Latinerkvarter er godkendt af Marc Jacobs amerikanske arkitekt, som sikrer, at butikkerne verden over lever op til modeikonets navn og kollektion.
Skriv Kommentar