En dundrende, dramatisk torden udgjorde lydtæppet, da Spon Diogo fremviste efterårsmoden på Rådhuset med kendisser som Aqua-Lene, Christiane Schaumburg-Müller, Ole Henriksen og modens grand old lady Didder Rønlund på førsterækken. Designerduoen er dette års vindere af Max Factor New Talent Award, der med prisen, efter en længere flirten med Berlin, er blevet lokket til Københavns Rådhus for at holde show.
Høje kraver og lange længder var kodeordene i en kollektion, der miksede elegante skrædderdetaljer fra herremoden med sexede, feminine skjorter og tætsiddende kjoler i skarpe silhuetter. Værd at bemærke var de skræddersyede bukser, der vil være en sand livredder i enhver garderobe og altid ville kunne tage dig direkte fra job til fest.
”Et flot show med smukke silhuetter, virkelig pæne farver, og så var der nogle dejlige nederdele, som jeg godt kunne forestille mig at hoppe i” udtalte sangerinden Stine Hjelm Jacobsen fra duoen Electric Lady Lab.
LÆS OGSÅ Kom med til modeugen på cover.dk
LÆS OGSÅ Kopenhagen Fur satser på hotpants og bombastisk pels
Mode
Skriv Kommentar