HVEM: Rützou.
HVOR: Københavns Rådhus.
STEMNING: Trip hop møder jazz-age.
FØRSTE RÆKKE: Sangerinden Szhirley med ekstra Z-faktor.
KOLLEKTIONEN: Rützou viste sig fra sin bedste side i går aftes på Rådhuset. Med en enkelt styling, og elegant 20-inspireret makeup på modellerne, kom særligt hendes draperede silketoppe i klar blå, olivengrøn og gul til sin ret. Rützous force er dog de herreinspirerede bukser, som hun er sjældent god til at skære. Der var kamel-farvede herrebukser, som forlænger selv de korteste ben, army-inspirerede knickers og løse printede silkebukser med fint print, som alle sad skidegodt. Til de kolde dage bød hun på cocoon-shaped dynejakker i sort og sølv, og alt sammen blev vist med Rützous egen kollektion af sko, som hun producerer sammen med den århusianske virksomhed Mentor. Ankelstøvlerne med plateau fungerede fint med en løs buksedragt i silke, mens hendes gladiatorsandaler gav et touch af dominatrix til en ellers dydig rød silkekjole.
LÆG ISÆR MÆRKE TIL: Den printede aftenkjole med tynde stropper og påfugleinspireret mønster og til de solide guldsmykker.
LÆS OGSÅ Backstage: Skrædderkunst og arbejderklasse hos Jean//Phillip
Mode
Skriv Kommentar