Den får ikke for lidt, når Vogue Italia i deres spritnye januarnummer leger kikset Tv-shop med nogle af branchens bedste topmodeller og eksklusive sager fra blandt andet Chanel, Manolo Blahnik, Louis Vuitton og Cartier.
LÆS OGSÅ Louis Vuitton er tosset med de danske modeller
Prominente modelnavne som Karlie Kloss, Natascha Poly, Joan Smalls og Carolini Trenitini pryder på den imaginære tv-skærm. Men værd at bemærke er, at vores egen danske Gertrud Hegelund er blandt de udvalgte foran Meisels linse og som en ekstra bonus poserer designeren og landsfællen Camilla Stærk også som stylist.
LÆS OGSÅ Alle elsker Gertrud
Gertruds modelkarriere skyder afsted med kometfart og de sidste måneder har blandt andet budt på modeeserier i Vogue Turkey, Numéro og Self Service og catwalkshows hos Viktor & Rolf og Sonia Rykiel. Det har Models.com noteret sig og har lige nu placeret danskeren som #32 på listen over de 50 populæreste modeller i verden.
Se flere billeder og video fra skydningen af den fashionable Tv-shop på Vogue Italias hjemmeside.
Gossip
Skriv Kommentar