Det var et scoop uden lige, da Topshop for 3 år siden lancerede deres første by Kate Moss-kollektion. Siden er det blevet til store mængder tøj designet af den lille model til den store tøjkæde – og kunderne har elsket det. Men nu har de to parter valgt at gå hver til sit. Oktober bliver måneden, hvor den sidste Moss-kollektion rammer high street-kæden, men der er trøst at finde: Der skulle eftersigende fortsat kunne fås enkelte dele med Moss’ navn i nakken. Grunden til splittet har været den simple grund, at der har ligget et for stort arbejde bag kollektionerne, og derfor vælger Topshop at fortsætte samarbejdet med mindre kollektioner med 12-15 stykker tøj to til tre gange om året.
Helt færdige med Kate’s populære storkollektioner er Topshop dog ikke. En re-launch af supermodellens mest populære designs fra hendes første kollektion skulle være på tegnebrættet hos gigantkæden.
Gossip
Skriv Kommentar