Ét helt år er gået, siden vi sidst så John Galliano offentligt. Den udskældte designer blev fyret fra sit chefjob hos Dior sidste år, efter han i fuldskab overfusede et jødisk par med antisemitiske kommentarer på en parisisk fortovsrestaurant.
LÆS OGSÅ Er skandale-designeren inde i varmen igen?
Siden har han kun vist sig ved de retsmøder, der fulgte i kølvandet på episoden. Og så selvfølgelig til sin veninde Kate Moss’ bryllup, hvor han tog æren for hendes smukke cremefarvede brudekjole. Spekulationer, om afvænning og frygt for at blive konfronteret med den skæbnesvangre episode, har siden fyldt avisspalterne verden over.
LÆS OGSÅ John Galliano anholdt
Men nu er Hr. Eks-Dior kommet frem fra sit skjul, og deltog forleden i fødselsdagsfejringen af sin ven DJ’en Jeremy Healy. Kilder fra festen fortæller, at den tidligere frembrusende og ofte påvirket Galliano, holdt sig klædeligt for sig selv i et hjørne – uden et glas i hånden. Måske vi snart ser mere til den talentfulde designer – i en mere nedtonet udgave.
Gossip
Skriv Kommentar