Februarnummeret af Cover emmer af forårsfølelser, venskaber og cool kvinder. Mød Jeff Buckleys pladeaktuelle eks-kæreste Joan Wasser, der er på alles læber under navnet Joan as Police Woman. Og så kan du komme bag om forsidemodellen Irina Lazareanu, som er muse for Karl Lagerfeld og bedsteveninde med danske Freja Beha.
Modeugen er lige på trapperne, og i fire interviews kan du komme tæt på fire danske designere, og de personer, der hjælper dem til at blive endnu bedre end de allerede er.
Allerede nu er butikkerne ved at svømme over med forårskollektionerne, så moderedaktionen har valgt at lægge vinteren bag sig og se frem mod foråret, og viser hvad de danske designere har i vente for os.
Covers skønhedsredaktør tager dig med til Kina, som indenfor få årtier er blevet et af de største markeder for skønhedsprodukter, hvor hun har taget sig en lille snak med supermodellen Liu Wen. Og så får du en guide til, hvordan du bruger forårets grå farve a la Dior uden at blive grå mus.