Skulle du være i New York i disse dage, kan du passende gribe din tweedblazer og slå et smut forbi Greenwich Village på lørdag 15. oktober. Her hopper hundredvis af stilsikre new yorkere nemlig på Brooks-sadlen og cykler en stilfuld tur gennem byens gader iført knickerbockers og andet klassisk britisk cykeludstyr.
LÆS OGSÅ Cover Man: efterårsguide
Cykelløbet Tweed Run er stablet på benene af den amerikanske stjernedesigner Ralph Lauren, der med sin underlinje Rugby by Ralph Lauren slår et slag for den traditionelle britiske cykelmode. Løbet har allerede været afviklet i London, hvor flere hundrede velklædte cykelentusiaster greb Pashley-cyklen og trådte pedaler i tweedens tegn tidligere på året.
LÆS OGSÅ Lagersalg med fyrene
Fejrer du i midlertidig lørdagen og efteråret i Danmark, må du nøjes med at lade dig inspirere af det stilsikre cykellook på brandets egen hjemmeside. Her kan du læse guides om alt fra det rette cykel-skæg til god etikette, når du skal drikke engelsk te efter turen i det grønne.
Skriv Kommentar