SOULLAND FINDER TORNYSTERET FREM

HVEM: Soulland.

HVOR: Radiohusets koncertsal.

STEMNING: Soldatertrommeri slog tonen an til en omgang militaristisk mode.

FØRSTE RÆKKE: En broget skare af Line Rafn i sølv-pailletbukser, Lotte Freddie og Cover.dks Créol Brothers iblandt.

KOLLEKTIONEN: Silas Adler har med kollektionen ”Civilised” ladet sig inspirere af den amerikanske borgerkrig, hvilket tydeligt skinnede igennem med brugen af tornyster, stars and stripes samt en palet holdt i blå, hvid, rød og sort. Den sædvanlige poncho og collegejakke blev fortolket i nye retninger, mens der ligeledes blev leget med skrædderdetaljer i stor stil. En flot kollektion, der emmer af skandinavisk håndværk med en rå kant og viser, at Soulland har mere i hatten end blot T-shirts.

LÆG ISÆR MÆRKE TIL:  De lækre, skarptskårne habitter og sandaler med hvide sokker til dem der tør.

LÆS OGSÅ Acne designer deres bedste kollektion til dato

LÆS OGSÅ Gyldne heste hos Stine Goya

Skriv Kommentar

 
 
 
Version 3.0