Vind billetter til Louisiana Literature

Vind billetter til Louisiana Literature

Fotografi: Ulla Montan.

Vær med i konkurrencen om en tur til den populære litteraturfestival i Humlebæk, hvor blandt andet Patti Smith dukker op.

Igen i år kan du nyde nogle af verdens bedste forfattere, når kunstmuseet Louisiana inviterer på den årlige 4-dages litteraturfestival blandt kunst og natur. Glæd dig til et interessant og varieret program med over 40 forfattere, såsom Kirsten Ekman, Alan Hollinghurst, Henning Mankell og Linn Ullmann, der alle er klar til at læse højt, debattere og diskutere i ordets navn.

Især rocksangeren Patti Smith bliver noget af et tilløbsstykke, når hun kommer til Humlebæk for at give smagsprøver på sin bestseller Just Kids og den kommende erindringsbog Woolgathering, på dansk Drømmerspinderi, om de tidlige barndomsår.

I samarbejde med Louisiana udlodder vi 2x2 biletter til Louisiana Literature. Det eneste du skal gøre er, at svare på følgende spørgsmål: Hvilket år åbnede Louisiana dørene første gang? A: 1958 B: 1968. Få hjælp til svaret på Louisianas egen hjemmeside. Send svaret til direct@cover.dk senest onsdag 20. august 2012 kl. 12.00 med "Louisiana" i emnefeltet. Husk at notere dit fulde navn, postadresse og telefonnummer i mailen.

Det understreges, at der ikke er pladsgaranti til arrangementerne selv om man har vundet eller købt billet.

Louisiana Literature 23.-26. august
Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk.

Relaterede artikler