SÆT HÅRET SOM VERONICA B. VALLENES

SÆT HÅRET SOM VERONICA B. VALLENES

Elegance, orientalske referencer og bløde materialer indtog podiet til Veronica B. Vallenes AW11 på Rådhuset. Hår og makeup spillede op til looket med orange læber og en 1970er retro-frisure, som balancerede kækt mellem maskulint og feminint. Håret havde masser råhed og struktur, men var samtidig enkelt og rent med bar, drenget nakke. Bestemt værd at knokle lidt ekstra med hårnålene for. I spidsen for looket stod stylisterne Marta Spizewska og Nina Larsen fra Wella.

Sådan får du frisuren fra Veronica B. Vallenes show:

1. Føntør håret med en strukturspray og giv håret en let struktur med et crepejern.

2. Del håret fra øre til øre og red håret tilbage, frem samt til siderne. Hiv håret stramt op foran, så det dækker ansigtet og nakken er bar. Sæt det fast med hårnåle.

3. For at få højde under opsætningen kan man bruge "fyld", eksempelvis en valk. Sæt den fast med hårnåle øverst på hovedet i C-form med hårnåle. En valk kan man sommetider få fingre i hos old school frisører, men man kan også selv lave en af netstrømper, rullet stramt til en pølse og bundet i hver ende, som Covers egen skønhedsredaktør foreslår.

4. Red håret over valken og sæt det fast med hårnåle. 

5. Fiksér frisuren med en hårspray med stærkt hold, for eksempel Wellas Professionals Super Set.

Stylistens tip: "For at få den rigtige struktur i håret kan man bruge Wellas Create Character Texturizing spray i det håndklædetørre hår, inden det føntørres, crimpes og styles."

Relaterede artikler