Maria Black åbner pop-up-store

Maria Black åbner pop-up-store

Smykkedesigneren Maria Black åbner pop-up-store i København.

Den London-baserede smykkedesigner Maria Black er kendt for sine rå og sexede smykker. Nu kan hele kollektionen for første gang købes i København, når hun åbner  sin egen pop up store 31. oktober. Cover.dk har stillet hende 6 hurtige spørgsmål.

Tekst Stine Ibsen

Kan du beskrive dine smykker med 3 ord?

”Sexede, grafiske og med et strejf af rock n’ roll.”

Hvor kommer din inspiration fra?

“Den kommer fra alt muligt. Det kan være lige fra en art deco lampe til en stikkontakt. Det er vigtigt, at man holder øjne og sind åbne for indtryk, og jeg bruger flittigt min lille notesbog, når jeg får inspiration.”

Hvornår kom dit første smykke på gaden?

”Da jeg var i lære som guldsmed i 2008, lavede jeg nogle store, polerede, sorte hjerter af lermaterialet fimo, som jeg solgte i en vintage forretning, der hed Glam.”

Hvorfor tror du, at dine smykker er blevet så populære?

“Jeg bor i London, og her er smykkerne meget rock n’ roll. I Danmark er der en tendens til mere romantiske smykker. Jeg satte mig for at lave fashionsmykker, der lå lige midt i mellem de to ting. Så man kan vel sige, jeg ramte et hul i markedet.”

Hvad er dine 3 yndlingssmykker?

”Mine 3 yndlingsting for tiden er alle sammen sorte; en Ri-ørering, en N’usti-ring og en D’arling-fingerbracelet, der er et indisk inspireret smykke, som dækker næsten hele hånden. De har alle et ret råt udtryk.”

 Hvad er dine planer med smykkerne for fremtiden?

“Mit team og jeg har planer om at udvide til flere lande, og så vil jeg helt sikkert gerne åbne min egen forretning i København. Forhåbentlig kan denne pop up shop bane vejen. I den nærmeste fremtid arbejder jeg på en kollektion i 18 karat guld, og en herre kollektion står også på min 2013-ønskeliste.”

Maria Black Pop Up Store åbner på Gl. Mønt 2 d. 31 oktober. 

Relaterede artikler