Kjole-snedkeren Ole Yde

Kjole-snedkeren Ole Yde

Fotografi: Copenhagen Fashion Week.

Det Classenske Fideicommis i Amaliegade dannede en smuk, brostensbelagt ramme om den danske kjoledesigner Ole Ydes modeshow. I en gård fyldt med blødt aftenlys og træer, der blafrede i vinden, var en kridhvid catwalk stillet op.

Ole Yde præsenterede som altid fine kjoler til de dyre damer, som han elsker. Med gode snit, skrædderkunst til perfektion og smukke detaljer. En kollektion fyldt med stærke farver. Særligt fine var hans små cocktailkjoler i lilla, koral og champagne. Og selvfølgelig – som til alle hans andre shows – blev der nikket og smilet mod catwalken på det, der uden tvivl  var den bedste front row i byen. Og hvor også Prinsesse Marie strålede blandt gæsterne.

Relaterede artikler