Kenzos comeback
Kenzos comeback
Chris Pedersen·12/09/2012·Kenzo

Der skal stå Kenzo på maven.
Det er efterhånden nogle år siden, at logoet har været i rampelyset, men efter at Kenzo hyrede Opening Ceremony-parret Humberto Leon og Carol Lim som chefdesignere, er især Kenzo-logoet kommet i vælten. Beauty-arvingen Claire Courtin-Clarins er flere gange blevet fotograferet i sæsonens løve-sweater med gigant-logo broderet på maven, Rihanna har nuppet både strikken og den matchende truckerkasket, og under modeugerne i først Stockholm så New York, er sweateren blevet fotograferet op til flere gange af tidens bedste streetstyle-blogs.
Strikken koster ca. 5.000 kr. og den kan blive din her. Hvis du ønsker dig en mere nedtonet version, så har Nué en fin t-shirt-version til 550 kr., som kan erhverves her.
Foto Style.com












