I Lauder-arvingens sko
I Lauder-arvingens sko
Chris Pedersen·04/09/2012·Mode Beauty Aerin Lauder

Aerin Lauder lancerer egen kollektion
Den amerikanske society-kvinde Aerin Lauder er arving til en formue, venner med alt fra Michael Kors og Gwyneth Paltrow til Diane von Fürstenberg og Tom Ford, og snart kan du også 'take a walk in her shoes'. Næste sommer lancerer den ambitiøse arving nemlig sin egen kollektion af sandaler og stiletter under navnet Aerin LLC, hvor hun selv fungerer som kreativ chef. Allerede i dette efterår kommer hendes egen hudplejeserie dog på markedet, og Aerin Lauder fortæller til Women's Wear Daily, at hun vil udvide med flere forskellige varegrupper over de næste halvandet år.
“Vi startede med at lancere skønhedsprodukterne, fordi de er en del af min arv, men jeg har altid elsket sko. De er en meget vigtig del af modebilledet, og den sidste accent på ethvert look," fortalte hun i går til det amerikanske modetidskrift.









