Er du vores nye webredaktør?

Er du vores nye webredaktør?

 

Cover.dk søger webredaktør.

Vi søger en webredaktør med stort kendskab til mode, design og kultur, der både kan skrive og tage billeder.

Cover.dk's nye webredaktør skal være først med modenyheder fra ind- og udland og selv være med, når mode- og kulturlivet holder arrangementer, der er værd at skrive om.

Jobbet indebærer også, at webredaktøren selv er ansvarlig for den daglige opdatering af Cover.dk.

Du skal have et flydende, fejlfrit sprog og være fortrolig med formidling på nettet. Du er mindst 21 år gammel og har en baggrund som journalist eller stylist. Du har en positiv attitude og er parat til at udføre store og små opgaver, redaktionelle og kunderelaterede. Du har altid et kamera på skulderen, elsker byliv og har altid en god historie med hjem på kontoret.

Du er habil i Adobe CS-pakken, især Photoshop & Indesign. Kendskab til Drupal en fordel, men ikke et must.

Vi tilbyder et job i et inspirerende, ungt og levende arbejdsmiljø. Deltid er en mulighed. Ansøgningsfrist 12. september. Har du spørgsmål til stillingen, så skriv til Covers chefredaktør Christina Zemanova på cz@cover.dk. Og send din ansøgning med foto til Kreativ Direktør Rasmus Skousen, rs@cover.dk

Malling Publications er et forlag med 35 ansatte i rivende udvikling. Vi producerer både Cover, Cover Kids, Cover Man og The Horse Rider’s Journal.