Dystre Jean//Phillip

Dystre Jean//Phillip

Fotografi: Copenhagen Fashion Week.

Jean//Phillip er et mærke med hovedvægt på herretøj. Dog ikke i klassisk forstand. Skjorten er aldrig bare en skjorte, den har kant og detaljer. Denne gang var ingen undtagelse. Blazerjakker med bar mave indenunder, oversize-veste og den helt simple undertrøje var bl.a. repræsenteret til showet.  Farverne var mørke og dystre og en del looks viste meget mere hud end man er vant til at se herhjemme på et herreshow.

Det er positivt, at der under den danske modeuge også er plads til et anderledes bud på, hvad herretøj kan være. Valget af modeller understreger, at tøjet ikke udelukkende er designet med én type mand i tankerne. Tværtimod er det tiltænkt både den androgyne og den tatoverede eller skæggede mand – hvis han altså tør.

Relaterede artikler