Det ultimative Comeback
Det ultimative Comeback
Chris Pedersen·10/09/2012·Mode Liberty Ross Alexander Wang New York Fashion Week

Modellen Liberty Ross laver comeback efter utroskab.
Hvad gør man, når ens mand bliver snuppet i at have en affære med en af klodens mest kendte skuespillerinder? Hvis man er den britiske model Liberty Ross, så ringer man selvfølgelig til sit modelbureau og beder sin agent om at booke det mest hypede show under modeugen i New York. Og så fejer man ellers benene væk under modepressen.
Den 33-årige Liberty Ross blev midtpunkt for en af sommerens mest omtalte skandaler, da hendes mand, filminstruktøren Rupert Sanders blev afsløret i at have en affære med skuespillerinden Kristen Stewart. Kristen sendte en officiel undskyldning til en hele verden, mens Liberty Ross forskansede sig i sit hjem med parrets to børn indtil denne weekend, hvor hun lørdag dukkede op på catwalken hos Alexander Wang.
“Jeg var totalt skræmt,” fortalte hun websitet The Cut, “Jeg har ikke været udenfor en dør i syv uger, men det føltes fantastisk."
Vogues Grace Coddington kunne heller ikke skjule begejstringen, da hun kort efter twittede et foto af Liberty Ross fra backstageområdet.
“Yes, that Liberty Ross,” skrev hun.









