Cover.dk

Jeg går med en fornemmelse af at der skal ske noget. Problemet er bare at jeg ikke ved hvad. Jeg har prøvet en masse ting her i livet. Jeg har tjent en million 10 gange og brugt 11. Jeg har været i Dar Es Salaam, Beirut, Caracas, Los Angeles og Pusan, men ender dog altid lige her i København. Jeg har været fuld og er blevet ædru igen tusind gange. Jeg har set sommeren blive til efterår og vinter, og set kulden, isen tø op og blive til forår igen. Jeg har kysset tusind piger og forladt dem der ikke forlod mig. Da jeg var ung kørte jeg rundt på et gammelt skateboard, og har nu et sprit nyt bræt i bagagerummet af min bil, som jeg til gengæld skal aflevere når leasingaftalen udløber. Jeg er gået op på scener, har rocket dem igen og igen, og ender dog altid bag ved dem, hvor jeg startede. Jeg har set spændende kunst, læst gode bøger, spist udsøgt gourmet mad, men også været helt på røven, og haft både op- og nedtur over det. Jeg har bygget et babylonisk tårn af et korthus op og stolt stået med pege- og langefingrene formet som to V’er på toppen. Og jeg har fejet tårnet ned igen som var jeg en orkan af selvdestruktion der stormede gennem mit liv. For så at starte forfra med at bygge. Jeg ender altid ved status quo. Jeg befinder mig i en uforandret tilstand på trods af at alt omkring mig og inden i mig altid er i bevægelse. Der er selvfølgelig livets konstanter. Det uforanderlige. De værdier som består. Men selv min opfattelse af dem ændrer sig. Musikstykker som jeg troede jeg ville værdsætte hele mit liv mister deres betydning. I hvert fald lige nu. Ting som jeg før mente var vigtige bliver ligegyldige sat ind i min nuværende virkelighed. Ved at leve intenst gennemlever jeg også ting. Og bliver færdige med dem. Selv ting og handlinger som jeg har gentaget i det uendelige vil til sidst miste min interesse og blive grå og ligegyldige. Når jeg sidder her i forårssolen og betragter min nevø og niece bliver jeg mindet om barndommens uskyld. Om glæden ved at opdage ting for første gang. Jeg tror aldrig vi mister mindet om at opdage noget for første gang. Det vil altid sidde dybt i os, og drive os frem mod nye opdagelser. Men jo mere jeg oplever jo tydeligere står det for mig at jeg har været her før.
Det er som at købe et par nye sko: Jeg har optur over mine nye sko. Det er en ny model. Den er i andre farver end mit forrige par. Men euforien bliver hurtigt trådt til og jokket under fode af hverdagens gadesnavs og sliddet fra livets gang hen ad fortovet. Det kan virke ørkesløst, men jeg har også ofte en følelse af at denne gang er anderledes. Selv med solbriller på er det som om at alt står helt klart og skarpt lige nu. Som om at farverne er stærkere end før. Som om at himlen er mere blå, græsset er grønnere, læberne rødere. Som om at alt er ligetil. Ligetil kan lyde positivt, men jeg er hverken rigtigt glad eller forfærdeligt ked af det. Jeg er heller ikke ligeglad. Jeg er mere observerende. Måske lidt som om min sjæl flyver ved siden af mig. Den er ikke forsvundet. Den er ikke død eller væk. Men smerten og uroen er. Jeg er ikke i mine følelsers vold. Det er som om nogen har knipset med fingrene og bragt mig ud af en trance. Som om at jeg lige er vågnet op. Og samtidig har jeg det som om at jeg stadig sover. Det er underligt. På en måde er det nyt. Der sker noget nyt. Sådan tror jeg ikke jeg har haft det før. På den anden side ved jeg præcist hvad der skal ske de næste par måneder, og måske er det netop derfor at det føles sjælløst. Uengageret. Jeg er selvfølgelig også svær at udfordre, for ikke at sige stille tilfreds. Jeg har som sagt set en del i mit liv indtil nu. Så hvad skal være det næste? En ny stil, en ny by, atter en erobring af nogen eller noget? Skal jeg kaste mig ud i noget helt nyt eller acceptere livets rutiner? Skal jeg måske endda finde tilfredshed i dem? Selvtilfredshed? Hvem der bare kunne elske hverdagen. Hvem der bare kunne frydes og måske endda finde tryghed i gentagelsen. Hvem der dog gad at se tv lørdag aften eller kunne få sine musikalske behov dækket i radioen. Det behøver nu heller ikke være ekstremt alt sammen. Jeg har bare brug for en lille bitte forandring. Et lille pift, som puster livets boble lidt op igen. Hvad skal det være? Jeg ved det ikke, men der skal ske noget.