Cover Man løber for en god sag
Cover Man løber for en god sag
Michael Schmidt·27/08/2012·Nyhed

Cover Mans chefredaktør Frederik Bjerregaard har slået sig sammen med Cover.dk-blogger Mads Emil, model Malkit Singh, blogger og dj Christel Pixi, blogger Pernille Teisbæk og Acnes Martin Gjesing, så de sammen kan løbe 10 km for en god sag.
På lørdag den 1. september udgør de det danske hold til "Midnight Run" i Helsinki. Bag eventet står mærkerne STADIUM og SOC, og både Danmark og Finland stiller et team, der konkurrerer om muligheden for at donere penge til en velgørende organisation.
Vinderholdet får lov til at donere 2000 euro til Børnecancerfonden eller Scleroseforeningen. Selvfølgelig skal der ikke være tabere, når det gælder velgørenhed, så det andet hold donerer 1000 euro til den samme gode sag.
Hep Hep Frederik Bjerregaard og co!








