Cecilie Lassen — Ballerina og model
Cecilie Lassen — Ballerina og model
Liv Winther·16/05/2012·Cecilie Lassen smokey eyes



Hvad er dit skønhedsfix?
Jeg har levet det meste af mit liv foran et spejl og jeg tror jeg var ti år, da jeg begyndte at gå med mascara. Smokey eyes er min ting, og jeg har dem altid, undtaget en enkelt søndag en gang imellem.
Jeg bruger brune farver om dagen og sorte om aftenen. Det er meget simpelt, jeg bruger Colour perfection eyeshadow i 03 fra Max Factor, den dupper jeg på med den lille applikator-svamp og tværer den ud med en bred øjenskyggepensel. Mine øjne er latterligt store, så jeg lægger altid en kohl på den våde kant, både på den øverste og nederste og så tegner jeg nedadgående linjer, der ligner kunstige vipper, som jeg så toner ud men en pensel. H&Ms kohl er blød, sort og gør hvad den skal.
Jeg bruger altid Diorshow blackout waterproof mascara, faktisk altid to ad gangen. Jeg bruger den gamle helt inde ved roden af vipperne, lige efter at jeg har bukket vipperne med min Shu Uemura vippebukker. Det holder faconen på vipperne. Bagefter bruger jeg den nyeste til at give fylde og farve. Mine læber er meget mørke, og jeg dæmper dem næsten altid med en lys læbestift. De bedste er L'Oréals i farven nude 235 og Bobbi Browns rich lip color i farven bare pink.
Hvad dufter du af?
Chloés eau de fleur Neroli. Den er min favorit. Der er noget ved kombinationen af selve duften og folks reaktioner, når jeg har det på. Den er meget tiltrækkende, ikke sød og ikke damet. Det er en limited edition og den er udsolgt i det mest af landet, men i sidste uge da jeg var i Stockholm, fandt jeg den i lufthavnen. Så jeg købte fire. De var heldigvis sat ned med 30 %.
Hvad laver du i disse dage?
Jeg har lige været i Stockholm og skyde med Camilla Åkrans til Robert Rydbergs magasin Contributor, glæder mig til at se billederne. Nå ja, og så er jeg med i Liam O'Connors næste video.



