ROKOKOHÅR OG SPØGELSESLOOK

Cover.dk var med bacsktage, da Noir skulle vise show under den nyligt overståede modeuge.

Klokken slår midnat en mørk og regnfuld modeuge-nat i København. Under Nimbs ekstravagante stuklofter og lysekroner lyder melankolske klavertoner. Æteriske spøgelses-agtige skikkelser skridter drømmende ned af podiet iført Noirs smukke, smukke gevandter. Alt er perfekt, roligt og graciøst. Men bag kulisserne var der heftig travlhed før det endelig blev showtime. Makeup artister og frisører kæmpede en brav kamp for at skabe looket, og der blev penslet, duppet og sprayet på livet løs.  

Cover.dk bad makeup artist Anne Staunsager fra L´Oreal Paris om at fortælle lidt om makeup-looket, mens hun svingede penslerne over modelkinderne.

”Det er blegt, glowy look, hvor modellerne fremstår nærmest spøgelsesagtige. Men det er utrolig smukt, og huden skal være helt fantastisk. Det bliver den med masser af fugtighedscreme og mineralpudder. Vi bruger meget highlighter, så huden får det her glødende, overnaturlige skær. Øjnene er lyse, de får kun en anelse naturlig skygge i globelinjen, så de ikke helt forsvinder, men der er ingen mascara. Læberne er også lyse med lidt highlighter i amorbuen, og neglene er naturfarvede.  Looket er i sync med Noirs kampagne til kollektionen, og der er hentet inspiration i rokoko-tiden med blonder, pudderfarver og det høje, pudrede hår, som modellerne har til showet.”

Hvad er det bedste og det værste ved at lave makeup til shows?

”Looket ser helt anderledes ud i lyset som skal bruges podiet, end det gør i almindeligt lys. Så da vi havde lagt makeup opdagede vi, at det blev for blåt på podiet. Derfor måtte vi starte forfra og tænke det om – og tilpasse tonerne til lyset på podiet. Der kom der temmelig meget stress på. Den slags ting er nok det værste ved at lave makeup til shows. Det bedste – det er at lave opgaven sammen, og den tilfredsstillelse det er, når man ser det hele gå op i en højere enhed til sidst.”

Det hele gik i den grad op i en højere enhed, for det overjordiske spøgelses-look gjorde det smukke show ekstremt fortættet og stemningsfuldt. Anne Staunsager og resten af makeup-folket kunne gå tilfredse hjem og hvile ud til næste opgave.

Skriv Kommentar

07.09.2010 | 15:23 | Camilla

Flot look!

BLOGGEN

Semi Femi 22.05.2012 | 21:55 | 0

KÆRE EMMA

Rainbow Dash 22.05.2012 | 20:49 | 0

anywhere near this

Entree 22.05.2012 | 20:44 | 0

LOOK TWICE

Créol Brothers 22.05.2012 | 19:57 | 0

I believe I can fly!

 

Cover Blog

Følg livet på og omkring Cover redaktionen. 
Dj, MoonSpoon Saloon, yogainstruktør, poptøs,...
Re-fresh to death™ - since 2009
Modelarbejde, styling og gademode.
DJ, stylist, blogger og pageant queen. 
Gymnasieliv, mode, udlandsrejser, inspirerende...
Kærlighedsmad, finurlig inspiration, gamle...
Filmkostumer, shopping, stildagbøger, ...
  Få dugfriske skønhedstips… http://www....
 
 
Version 3.0