"Når det regner, får man fregner" er en sandhed med modifikationer. Men når solen brænder, er der mange, som får pigmentforandringer i huden. Forandringerne viser sig som plettet, ujævn teint, og i modsætning til et fint fregnedrys, kan større pigmentfejl godt skæmme ansigtet. Også alder, arvæv og hormonelle forandringer har stor indvirkning på hudens pigmentforandringer.
LÆS OGSÅ Guide: 6 uundværlige solcremer
På det seneste har flere kosmetikhuse heldigvis lagt sig i selen for at skabe produkter, der udjævner pletterne og gør huden klar og ensartet. Selvfølgelig er det bedste at forebygge og bruge høj og rigelig solfaktor.
LÆS OGSÅ Guide: Bliv skøn på festival
Men er dit ansigt allerede mere spættet end kækt fregnet, er produkterne bestemt værd at prøve! Man skal væbne sig med lidt tålmodighed, for det tager minimum nogle ugers brug, før huden er blevet jævnere i farven.
Clinique Even Better Dark Spot Corrector Serum. Kan bruges til selv sart hud og udjævner effektivt alderspletter, solpletter og ar. Produktet vandt Danish Beauty Award forbrugerpris 2011. 595 kr.
Jurlique Purely White Skin Brightening Essence. Masser af C-vitamin gør huden mere jævn og yngre at se på. 475 kr.
Nimue Melano Fade Mask. Skal virke huden natten over, og giver huden et strålende klart og ensartet look efter 30-60 dage. 225 kr.
Origins Brighter By Nature. Lysner, plejer og udglatter huden med naturlige ingredienser. 250 kr.
Skriv Kommentar