Kronisk porcelænshud er ikke alle forundt, og når pandaøjnene, skyggerne og pletterne dukker frem, er det rart med en god concealer. Cover.dk har fundet en håndfuld af de bedste.
Mirakelbrandet La Mer kan forvandle problemhud til ferskenhud, men det er dyre dråber. Spar alligevel sammen til La Mer Concealer, for den er simpelthen uovertruffen til alt, du vil dække: mørke rander under øjnene, bumser, rødmen, skygger eller pigmentpletter. Concealeren føles fløjsblød, plejer og gør huden finere og er nem at bruge med den lille tilhørende pensel og æskens spejl.
LA MER The Radiant Concealer 540 kr.
Alle elsker klassikeren Touche Eclat fra Yves Saint Laurent, og der er der gode grunde til. Trylletuschen kan nemlig forvandle trætte øjenomgivelser og highlighte ansigtet på smukkeste vis.
YSL Touche Eclat, 160 - 200 kr.
LÆS OGSÅ Pletfjerner til huden
Har du gylden glød og synes, de fleste concealere er for lyse, kan du prøve Terracotta Touch Concealer Brunettes. Terracotta serien med ægte guldstøv emmer af dark-tan og 1980er stemning, og produkterne er virkelig gode.
GUERLAIN Terracotta Touch Brunettes 265 kr.
Nilens jord har lavet en duo-concealer, som i den ene ende er fastere dækstift til ujævnheder, og i den anden ende en blød og let concealer til brug under øjnene.
NILENS JORD Duo Concealer 129 kr.
LÆS OGSÅ Guide: 6 uundværlige solcremer
Mange makeup-kyndige sværger til MAC, fordi du kan skabe professionelle looks med produkterne. MAC Studio Finish Concealer er super-koncentreret og meget effektiv. Den kan dække både urenheder, mørke rander, modermærker, ja selv tatoveringer og fås i et væld af nuancer, så man kan ramme sin egen hudtone præcist.
MAC Studio Finish Concealer SPF 35 135 kr.
Skriv Kommentar