GUIDE: BLIV SKØN PÅ FESTIVAL

Solbriller, ørepropper og shorts ligger snart pakket og klart til sommerens festivaler, men husk også et beauty survival kit til at holde huden glødende, øjnene skarpe og duften frisk. Lad de dyre favoritter blive hjemme, og fyld tasken med produkter, du ikke går i hundene over at miste.

Neglelak lider ofte en krank skæbne under festivaler, men du kan gøre en dyd ud af afskallet lak og sorte negle. OPI Black Shatter krakelerer helt med overlæg og giver et rocket look. Eller vælg Diors rock coat, som lægger et smokey slør over neglene. Begge er finest over en anden farve. OPI Black Shatter 125 kr. Dior Addict Vernis 170 kr. 

Hjemmefarvede vipper køber dig tid til fest, og du slipper for mascara og pandaøjne. Hanne Bang vippe- og brynfarve 130 kr.

Den enkleste vej til sexede øjne er en sort eyeliner. Smid en super holdbar version i tasken. Maybellines Lasting Dreams Gel Eyeliner holder i 24 timer. Maybelline Lasting Dreams gel eyeliner 90 kr.

Bakteriestøv, sved, søvnunderskud og en diæt på øl, cigaretter og fastfood er lidt af en udfordring for huden. Effektive, parfumefri renseservietter er bedre end ingenting, og gør det så nemt at rense hud, at du rent faktisk får det gjort - selv klokken 03.00 i et mørkt telt. Neutral renseservietter 50 kr.  

LÆS OGSÅ Guide: 6 tips til lækre sommerfødder

Husk en creme, der beskytter din hud mod snavs og sol. Avène Hydrance Optimal fås til både fedtet og tør hud, er fri for skadelige tilsætningstoffer og har en god solbeskyttelse. Avene Hydrance Optimale Light/Rich med solfaktor 20 179 kr.

Håndrens, der desinficerer og plejer hænderne, skal af unævnelige årsager med overalt. Herôme Direct Desinfect Spray 35 kr.

Et våben mod trætte øjne er et must. Garnier har lavet en praktisk roll on, som i et snuptag giver massage, fugt og opkvikkende stimulans til øjenomgivelserne. Garnier Caffeine Roll On 79 kr.

Bliv hurtigt blank hud kvit på farten med blotting paper. Luksusudgave med spejl Chanel 215 kr. Festival-udgave The Body Shop 50 kr.

LÆS OGSÅ Tips til dit sommerhår

Spring en hårvask eller to over med en god tørshampoo. Apoteket fører en mild tørshampoo med havreekstrakt. Klorane Shampoing Sec 110 kr.

En solid perfume er nem at have med overalt og holder dig velduftende. Crazy Libelulle 125 kr. 

Smiths Rosebud Minted Rose balsam med mint-duft giver bløde læber og redder mange kriser som tørre neglebånd og (for) viltre bryn. Smiths Minted Rose Balm 100 kr.

Skriv Kommentar

BLOGGEN

Fedty 16.05.2012 | 15:00 | 0

Saturday Bounce

Fedty 16.05.2012 | 14:30 | 0

STILEN

Fedty 16.05.2012 | 14:00 | 0

Panda Party

Entree 16.05.2012 | 13:56 | 0

RRRROSKILDE MIX

 

Cover Blog

Følg livet på og omkring Cover redaktionen. 
Dj, MoonSpoon Saloon, yogainstruktør, poptøs,...
Re-fresh to death™ - since 2009
Modelarbejde, styling og gademode.
DJ, stylist, blogger og pageant queen. 
Gymnasieliv, mode, udlandsrejser, inspirerende...
Kærlighedsmad, finurlig inspiration, gamle...
Filmkostumer, shopping, stildagbøger, ...
 
 
Version 3.0