Hvis der noget, der kan redde en dag, så er det en smule blush på kinderne. Youngblood Mineral Cosmetics, der er verdenskendt for deres lækre mineralpuddere, er også fan af blushens magiske egenskaber og lancerer nu en cremet variant, der understreger konturerne og giver en glød uden lige. Luminous Crème Blush hedder den nye godte, der kommer i fire fristende nuancer - den taupe Champagne Life, pinke Taft, den lyserøde Rosa Quartz og den peachy og gyldne Tropical Glow.
LÆS OGSÅ Guide: Væk med mørke rande
Den særlige, cremede konsistens giver fornyet liv til huden og markerer dine kindben på den mest flatterende facon i stedet for en pudderblush, der ikke reflekterer lyset på samme måde. En cremeblush kan således give et mere naturligt udtryk, da den smelter ind i huden i stedet for at lægge sig ovenpå og er supernem at arbejde med. Desuden er cremeblushen være med til at give din hud fugtgivende ingredienser og plejer mens den pynter.
LÆS OGSÅ Kattefan? Her er læbestiften til dig
Når du påfører blush, så smil til dig selv i spejlet og dup med fingrene, hvor ”æblet” titter frem. Husk at blende farven godt ud med fingrene for et naturligt resultat uden tydelige markeringer. Men hvorfor stoppe der? Dup lidt på dine øjenlåg for intense øjne eller kom lidt ovenpå din læbepomade for ekstra glans.
Youngblood Luminous Crème Blush lander på hylderne 1. marts 2012. Pris 245 kr.
Skriv Kommentar