Fra Lindsay Lohan til Lene Espersen. Alle sagde undskyld i 2010. Til sportsverdenen, til filmbranchen, til ugebladene og til vælgerne. Men hvad betyder det der undskyld egentlig? Og hvorfor er vi alle sammen så kede af det?

I foråret endte supermodellen Naomi Campbell i den varme stol hos talkshowværtinden Oprah Winfrey. Hun havde nemlig slået sin assistent med en mobiltelefon og følte stor skam. Der er ingen undskyldning for min opførsel, sagde hun til Oprah Winfrey. Men så dukkede Campbells mor op og sagde undskyld for, at hun havde forsømt den unge Naomi. Tårerne trillede, og den undskyldning er blot en af de mange, der er sejlet gennem medierne i år.

Golfspilleren Tiger Woods startede flodbølgen i februar, da han inviterede til pressekonference og leverede en undskyldning, der varede 13 minutter og 56 sekunder. Han havde været utro med en stribe veldrejede servitricer og eksotiske dansere, og han sagde undskyld til sin mor, sin hustru, sine børn og sine sponsorer. Desuden lovede han “at opføre sig på en måde, der er mere respektfuld over for golfsporten”. Den havde nemlig også lidt.

I september twittede skuespillerinden Lindsay Lohan så, at hun “tog ansvar for sine handlinger”, og at hun var parat til at leve med konsekvenserne af sine flittige lovovertrædelser. Hun gav også udtryk for sin taknemmelighed. Fans, venner og den nærmeste familie støtter hende nemlig og forstår, at hun “prøver hårdt”. Snart løb der imidlertid rygter om, at der skvulpede adskillige Jack Daniels og cola rundt inde i Lindsay, mens hun tastede sine brødebetyngede ord.

I Danmark måtte både Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen også sige undskyld i år. Ole Sohn gjorde det klart, at det, han stod for, da han var kommunist, var forkert, mens  DR’s nu tidligere generaldirektør Kenneth Plummer også har beklaget sine udtalelser til den bog, der endte med at koste ham jobbet.

Undskyld er kort sagt blevet en modedille på verdensplan.

”Det var bare et spørgsmål om tid, før tendensen ramte Danmark,” siger fremtidsforskeren Sally Khallash. ”Takket være globaliseringen er vi blevet bekendte med de andres udadvendte undskyldninger, selvom vores protestantiske normsæt egentlig passer bedst til at angre privat.” Men der er også mange andre tendenser på spil. I politik har vi mistet vores fokus på de store ideologier, og derfor er det personen og den personlige integritet, der bliver sat på spidsen, når Lene Espersen pjækker fra et møde, og Helle Thorning-Schmidt har rod i sine papirer. “Men et undskyld giver også politikeren en ny mulighed. Når hun siger undskyld, fremstår hun nemlig som et sårbart, moralsk og etisk individ, og det er vigtigt, for det er værdier, der kommer mere og mere i fokus,” understreger Sally Khallash. 

Forfatteren og samfundsobservatøren Knud Romer mener, at vi med det udbredte undskyld har genindført en social forpligtelse over for hinanden. “I de glade 90’ere var alt fri leg, og vi grinede, var ironiske og satte gåseøjne om alting. Med 11. september holdt legen op, og nu kan vi ikke længere distancere os selv fra det, vi siger. Samtidig er der jo nogen, der bruger undskyld som en dårlig undskyldning. For eksempel Lene Espersen, Tiger Woods, Helle Thorning-Schmidt og alle de andre. De har lært, at undskyld er et fattigt ord. Der er altså forskel på, om undskyldningen er en automatpistol, man bare kan skyde af sted, eller om der faktisk følger en kugle med,” siger han. 

Udenrigsminister Lene Espersen prioriterede som bekendt en familieferie på Mallorca over et møde, hvor blandt andre den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, var til stede. Det fik kritikken til at vælte ned over Espersen, der længe nægtede at sige undskyld. Og til sidst var den udeblevne undskyldning nærmest en lige så stor sag som hendes udeblevne tilstedeværelse ved mødet. Helle Thorning-Schmidt ville tilsyneladende ikke begå samme fejl, da det i sommer kom frem, at hun havde afgivet uklare oplysninger om sin mands boligforhold. Nej, Thorning hastede tilbage fra sin sommerferie for allerede i lufthavnen at sige undskyld til vælgerne via hoben af ventende journalister.

Det er tilsyneladende blevet et krav at sige undskyld, hvis man ønsker at komme helskindet igennem et politisk stormvejr. Ifølge lektor i journalistik ved RUC, Mark Blach-Ørsten er det fordi, politikerne er blevet bedre til at forstå, at det ikke bare handler om dem og deres person: “Det handler også om, hvordan vælgerne forventer, at politikerne opfører sig,” siger Mark Blach-Ørsten, der er ekspert i politiske skandaler.

“Politikerne kommer ud i et slags skænderi med vælgerne, og så har undskyldningen en forsonende karakter. Det betyder, at politikerne anerkender kritikken. Vi kender det fra private forhold, hvor det kan være godt at sige undskyld, hvis man gerne vil videre, forklarer Mark Blach-Ørsten. Men det er ikke ensbetydende med, at man bare kan lire undskyldning efter undskyldning af sig. “Hvis ikke det virker som om, man mener det, så kan sagen begynde forfra. Ligesom det skete for Lene Espersen, siger Mark Blach-Ørsten og henviser til det halehæng af sager, der har fulgt Lene Espersen efter hendes noget lavmælte og meget forsinkede undskyldning i sommer. Det kunne godt se ud som om, at det især er kvindelige politikere, der bliver slæbt igennem sølet og afkrævet en undskyldning. Men Knud Romer tror ikke på, at billedet er kønsopdelt: “Politikerne siger øjensynligt lige, hvad der passer dem. De kan altid trække undskyldningen på, når de er blevet taget med fingrene i fedtefadet. Og de fingre er øjensynligt meget nede i fedtefadet, siger han.

Men hvad betyder ordet undskyld?

“Med et undskyld beder man om tilgivelse, og det indebærer, at man har påtaget sig ikke bare et ansvar, men også en skyld, som man ønsker fjernet,”fortæller sprogprofessor Jørn Lund. Han forklarer, at ordet stammer fra det middelnedertyske ord entschulden, og at ’ent’ betegner denne fjernelse. Men man kan sagtens sige undskyld uden at angre, ligesom man kan angre uden at bede om en undskyldning. “At angre kræver et langt selvopgør. Det samler sig indadvendt om det personlige regnebræt,” siger han.

Interessant nok erklærede både Lindsay Lohan og Naomi Campbell, at de hver især er et stykke work in progress’. Altså, at de er under opbygning og ombygning. Ufærdige og uperfekte. Som Naomi også sagde under interviewet hos Oprah, så var hun udmærket klar over, at hun havde begået fejl. Men at der jo ikke var noget at gøre, når skaden var sket, vel? Det kan damen selvfølgelig have ret i. Men så skulle hun jo bare holde mund. Ligesom kollegaen Kate Moss, der lever efter et simpelt princip, nemlig: Never explain, never complain, never apologise. Der har ellers været rigeligt med kokain, skandaløs sex og farlige fyre i og omkring Moss. Men de stramt tilknappede læber har virket som en vindende strategi for den britiske skandalemagnet.

Det er faktisk også muligt at komme igen i politik, selvom man ikke vil sige undskyld. Se bare Ritt Bjerregaard. Hun blev fyret fra sin ministerpost i 1978 efter at have boet på det eksklusive hotel Ritz i Paris, men hun holdt stædigt fast i, at hun ikke havde gjort noget forkert, hvilket rigsrevisionen også endte med at give hende ret i. Siden blev hun både minister igen, EU-kommissær og overborgmester i København. Hun har sagt, at det eneste, hun fortryder, er den tåre, hun fældede for åben skærm, da hun sagde farvel til sit ministerium.

“Det er tydeligt, at det er medierne, som kører undskyldningen som et tema. Og dermed vil de altid mene, at jo tidligere den kommer, jo mere held har de haft med deres kampagne. Medierne kvitterer for hurtige undskyldninger,” siger Ritt Bjerregaard i dag. Hun synes, at det er en uheldig udvikling, det her med at politikerne skal sige undskyld hele tiden. ”For man må da forvente, at deres beslutninger er velovervejede, og at de derfor højst skylder en forklaring.”

Men der er altså ikke noget, der tyder på, at vi snart holder op med at sige undskyld. Tværtimod.

“Vi bliver jo ikke mindre globaliserede eller mindre optagede af ikke-materielle værdier som etik og moral. De store ideologier er heller ikke på vej tilbage. Og netop de forhold har skabt grobund for alle undskyldningerne. Så vi må altså nok regne med, at undskyldningerne er kommet for at blive,” siger fremtidsforskeren Sally Khallash. Knud Romer peger på, at så længe tiderne er mørke, kommer vi til at sige undskyld: “Vi er pressede socialt og økonomisk. Vi bekymrer os om vores ry og rygte og lever derfor i en bogstavelig og moralsk verden med skyldbetyngede mennesker, der ikke tør gøre noget, og som siger undskyld, undskyld, undskyld for en sikkerheds skyld.” ——